fredag den 10. juni 2011

De vandrer ind i mit sind... del I

Stemningen i bilen er trykket. De har kørt langt, oplevet meget, blevet sultne og trætte.
Langt fremme spotter de et skilt. De er reddet. Benzinmåleren har vist faretruende lavt længe og motoren er begyndt at hoste så småt.
Bilen tager farten af og blinker til højre. Drejer af fra den uendeligt lange vej og standser med et hvin foran standeren i en støvsky.
Det der koblingspunkt og blød opbremsning er stadig en udfordring for bilens fører, der knap nok kan se hen over rattet.
Bilens døre åbner sig og ud vælter tre beskidte børn. Deres alder er svær at gennemskue fordi støvet sidder i tykt lag på deres hud. De har statur som børn, men bevæger sig som unge voksne.

Den ene render straks mod den nærmeste busk, hvor bukserne ryger ned om knæene og strålen af urin står i en bue ud fra det lille underliv. Håret er pjusket, tøjet er slidt, men det salige smil kruser i hans mundvige da tissetåren får frit løb og afslører små hvide tænder, hvor to fortænder mangler.
Den anden går i stå med fødderne på asfalten og hånden på indersiden af bildøren, nærmest klamrende til trygheden i det stål hun har lært at kende. De lyse krøller bølger om det solbrune lille pigeansigt. For lille til at være ude alene, men alligevel med dyb visdom gemt bag øjnene.
Den tredje stiger ud fra førersædet. Scanner området. Ved han er ansvarlig. Føreren.
Der er en opgave der skal opfyldes.
Han går målbevidst hen til tankpasseren, der står henslængt og ser på det mærkværdige selskab.
Han kigger op, misser med øjnene mod solen og siger kort ”For to lakridspiber benzin, tak”.

(fortsættes, selvfølgelig..)

6 kommentarer:

  1. Uhh flot skrevet og god "suspense". Så mange spørgsmål allerede, og historien er knap i gang. Mesterlig indledning :-)
    Knus

    SvarSlet
  2. Bliver helt trist, med alle de historier om misrøgtede børn, så giver sådan en indledning mig ondt i maven og tårer i øjnene. Hvad har de oplevet hvad flygter de fra? Og vil jeg overhovedet vide det?
    Imponerende at du på så kort tid kan give mig så sort en følelse, forfatterspire :)

    SvarSlet
  3. @Martin - Uh tak tak tak :-D.

    @Cecilie - Virkelig interessant tolkning. Og tusinde tak for rosen.

    I giver mig mod til at skrive mere <3.

    SvarSlet
  4. Er helt på hold med Martin her <3 Virkelig lækkert skrevet.

    Har fået et helt andet billede end Cecilie. Men nu kender jeg jer jo også ;-)

    Jeg tror stemningen er trykket, fordi børn og voksne har oplevet at miste. Fordi de lige har afleveret en kær ven.

    Samtidig er de møgbeskidte, fordi de har leget godt og længe, der hvor deres ven skal bo fremover.

    Tøjet er slidt fordi Mor & Far ved, at der vil blive leget på græs....så ingen grund til søndagstøj ;-)

    Men jeg har på fornemmelsen, at historien kan tage en helt anden drejning! Så jeg følger spændt med....og hvor længe skal jeg så vente? Hva? Hva?

    SvarSlet
  5. Hmmm.....og så igen. Har lige læst historien en gang mere, og nu har jeg en helt anden ide. Men det er jo hvad en god skriver kan....plante mange billeder ;-)

    SvarSlet
  6. Hvor lang tid du skal vente? Aner det ikke. Jeg er lige så spændt som I er.
    De tre fortæller selv deres historie ;).

    Men nu er der en lille bid mere.

    KNUS

    SvarSlet