søndag den 19. juli 2015

Bare en af flokken



Det er formiddag.
Jeg strækker mig langsomt under min bløde dyne og åbner øjnene stille og roligt.

Her er helt stille.
Ingen der snakker rundt om mig, ingen vind i træerne.
Ingen lyde af lynlåse der åbnes så stille som det er sig muligt (hvilket er en umulighed), når de tidlige morgenfugle skal ud og se hvilke legekammerater der er oppe.

Jeg er hjemme igen fra den årlige sommerlejr med foreningen Gifted Children.

Her er både lidt tomt men også nydelsesfuldt at være hjemme.
Ingen søvnige 'Hej' til de andre, på vej på toilettet.
Ingen kaffe i morgensolen i klapstolen foran teltet.
Armbåndet er klippet af.
Men her er rene keramik-kopper til kaffen, nykogt æg, tændt stearinlys og en røgelsespind.

Vi er stille allesammen. Vi fordøjer.

Engang ville jeg have været trist på en dag som i dag. Jeg ville sørge over det der lige havde været, i ubevidst frygt for, at intet lignende nogensinde ville komme igen.
Men i dag sidder jeg roligt og nyder. Glædes over denne fantastiske uge.
I år var ekstra særligt for mig. Ikke fordi lejren var anderledes. Den er heldigvis som den plejer at være, lige så fantastisk og fyldt til bristepunktet med overflod.
Nej jeg er på en indre rejse hjem til mig selv og den sender mig ud der hvor jeg ikke kan bunde (heldigvis). Jeg blev bl.a. syg halvvejs igennem lejren. Selvfølgelig på den dag jeg havde glædet mig mest til med yoga og en særlig komsammen om aftenen.
Men jeg fik sovet og forpuppet mig i vores telt og stod op igen, endnu engang med ny klarhed.
Men mere om det i et andet indlæg.

Tv2 øst var forbi lejren. Her er linket til indslaget fra sommerlejren. Du skal ca. 6.40 ind i udsendelsen, så kommer det.

Journalisten spørger, om det ikke er meget ekskluderende at lave sådan en sommerlejr.
Ville du spørge om det samme til årets nationale spejderlejr?
Til foreningen for folk der mangler venstre ben?
Ved komsammen i "En af os" (der arbejder for mindre tabu omkring psykiske sygdomme).

Nej vel?

At være begavet er stadig et emne der ikke helt har fundet sin plads.
Men på sommerlejren er vi ligeglade. Vi er nemlig sammen.

Her er alle nedsmeltninger nogen der rummes af de omkringværende voksne og børn.
Det er ok at sidde med til fællesspisning med høreværn på.
Det er også ok slet ikke, at kunne rumme fællesspisning.

Det er ok og ikke mindst spændende, at tale om PH værdi i vandet i svømmehallen.
Her er både dybe, eksistentielle samtaler og fjollede, ret ubegavede samtaler.
Her er nørderi på alle fronter. Fra rollespil til kajakroning til strik o.s.v..
Her er rødvin og dansk vand.
Her er bøffer og grøntsager.
Her er springende spilopper og kørestole.

Her er mennesker af den menneskelige race, med alt hvad der hører til.
Over 1100 af os.

Det er ok ikke at forstå det.
Det er ok, at synes det er et ekskluderende lille samfund.
Det er ok, at synes det der intelligens er noget snobberi.
Det er det virkelig!

Der er også så meget jeg selv ikke forstår, som er det mest naturlige for andre.
Men det her, det forstår jeg.
Og jeg er så dybt, dybt taknemmelig for, at det findes.

2 kommentarer: