torsdag den 10. november 2016

Håbets søde dråber


Jeg vil ikke have politik på siden her, men i dag handler det om meget mere end politik. Det handler om håb og om menneskelighed.
Jeg blev opfordret til at dele den besked jeg fik til menneskene, under regression, for ikke så længe siden. Jeg har ikke rigtig følt det var det rigtige tidspunkt og heller ikke vidst hvad jeg ventede på.
Det ved jeg nu som jeg mærker desperationen på globalt plan.
Under regressionen spurgte den engelske terapeut til fremtiden og de store forandringer menneskeheden gennemgår lige nu, da mit højere selv eller de mange guider (hvad end du vil kalde dem), stod i kø for at komme til at tale gennem mig - og de svarede:

**********
"It's like we are ready to step up to the next level.
In the highest truths everything that is not true must fall away and in the falling away, it makes a lot of noise because it doesn't want to fall away, it wants to survive, but it has to fall away.
The things that are happening all over the world, it's like the storm before the quiet.
The lower energies are making SO much noise, banging their own drum. They had fun but the party is over and they know it. They just don't want to leave.
There are so many people turning on their light through their work and the internet, that are bringing truth and are making people start thinking.
I see this grid of light and it's always been there from man to man, but it's speeding up the proces of bringing out the light now. But bringing out the light also brings out the noise from the lower energies and it is the storm before the quiet.
Stand your ground and do your energy-work and it will all fall in to place."
***********

De uerkendte skygger i os mennesker får frit spil for tiden.
Men jeg må tro på den besked jeg fik klart den dag: Det er stormen før stilheden.
Ingen af os kender dybden af andres tanker og væsen. Jeg må huske min næstekærlighed og medfølelse og vide at alle gør det bedste de kan, ud fra den vinkel de selv kalder sandhed. 
Lad os vise at vi kan bygge broer, ikke mure.
Lad os lytte med åbenhed og nysgerrighed frem for fordømmelse. Måske finder vi noget vi kan spejle os i, i den anden og dermed se, at alt håb ikke er ude.
Se efter hjælperne midt i katastrofen.
Hør skriget fra den nyfødte midt i massemord.
Mærk krammene fra dem du holder af.
Smag håbets søde dråber.
Livet er her og det giver ikke bare sådan lige op.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar