mandag den 26. december 2016

Tanker over afkalkning...

Jeg står ude i min brusekabine og sveder. En dråbe løber ned over næsen, dingler lidt på spidsen og mister så grebet da jeg snøfter. Jeg har gule rengøringhansker på og skrubber ivrigt på en sort plet.
Jeg smiler ved mig selv mens jeg funderer lidt over det der med at gøre rent på fliserne. Før i tiden synes jeg det var en uoverskuelig opgave. Jeg fik dog alligevel motiveret mig selv fra tid til anden og startede så altid frisk ud med at smøre sæbe ud over ált det jeg kunne nå og skrubbede så lidt hist og her, mens jeg lovede mig selv ikke at give op halvvejs denne her gang. Men det endte altid med at noget af sæben nåede at tørre ind mens jeg arbejdede andre steder og jeg mistede modet og gejsten fordi det så ud som om jeg ikke rigtig kom nogen vegne.
Til sidst ville jeg sætte mig ned og skule til fliserne i håb om at blive ramt af pludselig ny energi der kunne forvandle mit badeværelse til en skinnende perle.
Jeg behøver vel næsten ikke sige, at jeg endte med at skylle sæben af og gå min vej!

Jeg brugte dog også ret meget af min tid på andet end at gøre rent i mit badeværelse. Dusinvis af projekter kom og gik, med svingende succes. I lang tid troede jeg på knokleri (og kaffe). Jeg havde lært strategier og planlægnings værktøjer fra undervisning i ledelse, men synes dog ikke at have det store held med at overholde dem selv. Skældte mig selv ud når jeg ikke formåede at holde mig til min egen planlægning, men vi ved også at skælden ud ikke er nogen god motivator. Ikke en langstidsholdbar en ihvertfald. Jeg kunne godt køre den på viljen et stykke tid, ved at skamme mig selv ud på forhånd under trusler om ditten og datten hvis jeg ikke blev ved.
Hvis du er bare en smule ligesom mig, så ved du også godt hvordan det føles når viljen så svækkede og jeg igen sad med en planlægning der ikke holdt.
Det er rigtig fint lige at stoppe op og tænke over det der med at skælde sig selv ud. Er der nogensinde nogen der er blevet ægte motiveret af skyld og skam? (svaret er nej) En ting er at være mentor og motivator for andre mennesker, jeg kunne aldrig drømme om, at forsøge på at skamme dem til resultater, men hvorfor gjorde jeg det så mod mig selv?

Alle de gange jeg gik fra badeværelset med bøjet hoved og et 1:0 til fliserne, der startede min indre kritiker op og den holdt sig ikke kun til fliser. Den bredte sig meget hurtigt ud over forskellige emner da den opdagede at den havde scenen helt for sig selv og min fulde opmærksomhed. Det er sjovt som jeg kunne tale mig selv ned et sted hvor jeg faktisk ikke duede til noget som helst på nul-komma-fem. Og så kunne det da også være ligemeget, så kan jeg bare stå på hovedet i køleskabet og stoppe hullet med mad.
Det var rart at dulme, ihvertfald lige indtil jeg fandt på, at jeg nok hellere måtte tabe mig, for så ville verden bedre kunne holde af mig. Jeg ville så lave en plan og gerne også hænge det mest u-charmerende billede op af mig selv ved siden af den. Et af dem hvor jeg rigtig kunne se både deller, appelsinhud og strækmærker. Det skulle nok motivere.
Og så startede jeg forfra med viljen - og skæld ud.

Er det her overdrevet og karikeret? Det lyder næsten sådan, men det skræmmende er, at det er det ikke. Det var PRÆCIS sådan det var.
Ihvertfald indtil jeg begyndte at interesse mig mere for følelsernes motivation. Den selv-kærlige motivation. Der hvor det ikke er alt eller intet tankegangen. Der hvor jeg opdagede nye facetter af mit eget væsen.

Og ved du hvad? Mit badeværelse skinner lige nu som en hvid perle. Jeg vandt over mig selv og fandt endelig min rette måde at gå til opgaven på.
Hvordan gjorde jeg det?
Jo, først så deler jeg opgaven ind i tidslommer. Når jeg har skrubbet lidt tid, så skal jeg holde en lille pause. Tage noget vand og mad, dvs. sørge for at min krop har det den behøver for at kunne yde. Strække ryggen, tale lidt med børnene eller hvad jeg nu har lyst til.
Jeg var så vant til at klø på indtil jeg faldt om, så det at sætte pauser ind føltes i starten som at snyde og som at være mindre effektiv! Men det viste sig at være yderst effektivt - og langtidsholdbart, for på den måde går jeg ikke død halvvejs. Istedet for at starte min opgave med en sprint, langtidsplanlægger jeg og sørger for at have energi til hele vejen.
Og så tager jeg et område af fliserne ad gangen. Det synes måske at være indlysende, men bare fordi det er almindelig sund fornuft, så er det langt fra altid almindelig praksis (et sølle forsøg på at oversætte "common sense isn't common practice"). I stedet for at forsøge at overskue hele badeværelset på en gang og miste modet i den store opgave, så tager jeg det et område ad gangen.
Sæbe på den udvalgte firkant, skrubbe indtil tilfreds, skylle, nyde synet. Trække vejret, Næste firkant.
Jeg siger jer, det er ikke blot mit badeværelse jeg vandt over. Teknikken kan bruges på ALLE opgaver.

  • Selv-kærlig omsorg, både psykisk og fysisk
  • Del opgaven op i bidder 
  • Tag pauser


Sådan tabte jeg mig 30 kilo efter min første graviditet og sådan bygger jeg nu alle mine projekter op. Til forskel fra dengang hvor jeg tabte mig mens jeg ikke rigtig anede hvad jeg lavede, så kender jeg nu troldens navn og ved hvordan jeg skal tale til den når den bliver for skrap og laver numre.

Og ved du hvad, nu tror jeg at jeg må rende. Jeg vil lave en kop kaffe og stille mig ud og nyde mit rene badeværelse lidt, mens jeg klapper mig selv på skulderen over mit gode stykke arbejde.
For dét, af alle ting, er nok det vigtigste. At være stolt og nyde. Fejre hver en lille succes med en glad dans og et smil.

Dansende hilsner,




Ingen kommentarer:

Send en kommentar